| 2. dagen af DM i Esbjerg |
| Skrevet af Thomas Lund |
| Onsdag, 8. april 2009 23:19 |
|
 DM/DJM Esbjerg, dag 2  Med en dansk seniorrekord, en dansk juniorrekord og 4 medaljer har DM’s 2. dag været helt fantastisk for VAT!  Indledende:  I 50 fly for juniorer satte Andreas Hallberg, Daniel Skaaning, Morten Klarskov og Morten Møller flotte personlige rekorder! Morten vandt guldet i tiden 25.17, hvilket også bragte ham sikkert videre til semifinalen. Daniel Skaaning endte på en ærgerlig 4.plads med en sølle hundrededel op til bronzemedaljen – men et flot løb af Skaaning, som også er videre til semifinalen. Jonas Sørensen og Jakob Andkjær svømmede sig også sikkert videre, og Jonas i personlig bedste tid.  I 100 ryg for juniorpiger satte Annelouise Dolleris og Christine Pedersen to kæmpe personlige rekorder! Annelouise svømmede først i tiden, 1.08.26, en VAT junior rekord hjem, og samtidigt var hun under kravtiden til sommerens EYOF –virkelig en flot præstation! I heatet efter snuppede Christine Pedersen sin VAT juniorrekord tilbage med tiden 1.07.99, som også rakte til en semifinale!  I 100 bryst for juniordrenge havde vi Søren Jungersen og Morten Klarskov med. Begge satte personlig rekord, og Morten hev en fin bronzemedalje hjem! Morten er videre til semifinalen, som han dog afmeldes pga en prioritering af 50 fly.  Camilla Rønbøg, Lia Jørgensen, Anna Maria Svanbergsson og Mai Hjelmgaard var med i 100 fri, og alle fire piger forbedrede deres tider markant! Lia kom under minuttet for første gang og er videre til aftenens semifinale!  Christian Erichsen, Jonas Sørensen og Daniel Skaaning satte alle personlige rekorder på 200 fri, hvor Skaaning kvalificerede sig til semifinalen, som han dog afmeldes.  Næste løb var 4x200 fri for juniorpiger. VAT piger 2 bestod af Clara Clemmensen, Katrine Brahtz, Madeline Lou og Caroline Høgskilde, og alle pigerne svømmede bedre end de nogensinde har gjort på langbane før! Men VAT piger 1 stod for afsnittets største overraskelse. Eliana Jørgensen, Mai Hjelmgaard, Anna Svanbergsson og Annelouise Dolleris svømmede over evne, og vandt en sølvmedalje, kun 2 tiendedele efter KVIK! Begge hold var under den danske juniorrekord! I aftenes afsnit, hvor seniorerne skal svømme 4x200 fri, vælger cheftræner, Mick Steen Nielsen, at sætte holdet på samme måde, så de fire piger får muligheden for at tage juniorrekorden fra KVIK! Vi krydser fingre!!!  I morgenens sidste løb, 100 fri for handicappede, havde vi Jonas Larsen i vandet. Jonas svømmede i tiden 1.41 og kvalificerede sig flot videre til finalen!  Finaler:  Vi startede finaleafsnittet med 100 fri finalen for handicappede. STT havde Jonas Larsen med, og han satte en flot personlig rekord med tiden 1.39, hvilket var 2 sekunder hurtigere end i morges!  I 50 ryg fik Anders Jensen en flot bronzemedalje, og hans tid, 27.10, var samtidigt VAT rekord! En god start på en fantastisk aften for VAT!  I 50 fly for herrer havde vi fire drenge fra VAT med i semifinale nummer to, og alle fire svømmede rigtig godt! Jakob Andkjær satte ny DANSK SENIOR REKORD med tiden 23.52. Fantastisk svømmet af Jakob, som selv mener, at der er mere at skyde med i finalen, som svømmes i morgen aften - det glæder vi os til! Jonas Sørensen satte endnu engang personlig rekord på distancen, og Morten klarskov svømmede sig videre til finalen, også i personlig rekordtid.  Christine Pedersen leverede endnu et feber løb i semifinalen i 100 ryg, hvor hun svømmede 1 sekund hurtigere end den personlige rekord, hun satte i morges, og det rakte lige nøjagtigt til en finaleplads! Tiden 1.06.94 var tilmed både VAT junior- OG seniorrekord - stort tillykke til Christine!  I aftenens sidste løb, 4x200 fri, skulle de fire juniorpiger, Lia, Mai, Anna og Annelouise, forsøge at erobre den danske juniorrekord, som KVIK satte tidligere i dag. Pigerne svømmede helt fantastik og selvom de svømmede virkelig hurtigt i morges, så formåede de at løfte niveauet endnu en tak her til aften! Og de gjorde det:  Ny dansk Junior rekord til Vestegnens Aqua Team !!  Pigerne svømmede en fantastisk holdkap, hele hallen holdt vejret, da pigerne svømmede tiden hjem på 8:39,89. Det var nogle stolte VAT trænere og ledere der lykønskede svømmerne, der glade og tilfredse kom op af vandet.  Efter stævnet var det højt humør hjemme i hytten, hvor dagens medaljer og rekorder blev fejret med guld-, sølv- og bronzekager! J   |






