| 4 dagen af DML |
| Lørdag, 11. april 2009 06:45 |
|
 4 dagen til DM- lang bød på endnu en dag med fremragende tider og rekorder. På senior siden havde VAT, om morgenen, både Jakob Andkjær, Jonas Sørensen og Anders Jensen i vandet på 100 fly. Alle tre herrer svømmede sig videre til semi-finalen - de to sidstnævnte i flotte personlige rekorder. Anders skulle endda i samme afsnit forsøge at svømme sig videre til om aftenen i 100ryg kort tid før hans 100 fly. Her svømmer Anders et sikkert løb for at spare sig til hans butterfly, men klarer alligevel at lægge sig ind som nummer 3 til semifinalen om aftenen. 100 ryg havde VAT også Christian Erichsen i vandet. Efter en noget skuffende 200 rygcrawl var Christian sulten efter at vise hvad han kunne på den halve distance. Efter 100m en kort jubelscene i vandet kunne Christian og VAT sætte endnu en solid personlig rekord på statistikken.  Den sidste senior VAT havde i vandet her til morgen var Kristian Outinen, der skulle bevise hvad han kunne på 50m Brystsvømning. Imponerende nok formåede Kristian, på trods af en række skader og en generel lidt trist start på stævnet for ham, alligevel at løfte sig til opgaven og svømmede sig videre til semi-finalerne i ny VAT - seniorrekord. På pigernes side var Camilla Rønbøg atter i aktion. Hun viste sin alsidighed ved at både at svømme 50fri og 400fri. Rynke svømmede sig ind som den hurtigste VAT-pige på 50 fri i ny personlig rekord for senere på dagen at skære ikke mindre end 6 sekunder af sin tidligere rekord. For vores stærke junior drenge havde vi Søren Jungersen, Emil Eller og Andreas Hallberg ude i morgenens første løb 50 bryst. Her formåede alle 3 drenge at sætte nye personlige rekorder. Næste løb for drenge var 400IM hvor VAT var repræsenteret ved Alexander Skov Andersen, Morten Klarskov og Frederik Mariegaard.  Alexander havde et noget ærgerligt løb hvor han ikke helt kunne få teknikken på plads. Til gengæld klarede to andre drenge det rigtig flot. Således satte Frederik og Morten begge flotte personlige rekorder, der endda udmundede i en sølvmedalje til Morten. Kort efter 400IM skulle Daniel Skaaning ned og forsøge at gøre Morten kunsten efter på 100ryg. Daniel svømmer her et utroligt flot løb der resulterede i, ikke bare VAT junior og senior rekord, men også i en flot sølvmedalje. Tiden Daniel svømmede var langt under kravet til EYOF. Rigtig godt svømmet af den unge årgangssvømmer. Det var imidlertid ikke længe den unge svømmer kunne hvile på laurbærrene for i løbet umiddelbart efter 100 ryg skulle Daniel sammen med Andreas, Emil, Mikkel Johansen og Morten i vandet igen på 100 butterfly. Her præsterede ALLE drengene at sætte nye personlige rekorder, men den helt store overraskelse stod Morten dog for. Med tiden 0.54.78 var Morten ikke bare under kravet til EJM, men tiden rakte også til både Dansk Junior Rekord og en flot guldmedalje. Det bliver spændende at følge ham i seniorernes semifinaler. VATs junior piger, skulle i ilden allerede i første løb 50 fri. Til start var Katrine Brahtz, Clara Blohm, Anna Maria, Mai Hjelmgaard og Eliana Jørgensen. Alle piger bortset fra Lia, hvis bukser revnede, satte flotte personlige rekorder. Næste løb pigerne ude i var 50m rygsvømning hvor Katrine, Clara, Annelouise Dolleris, Christine Pedersen og Lia var til start. Igen gik det ikke så godt for Lia. Til gengæld satte alle de andre piger nye flotte personlige rekorder og Christine formåede endda at svømme sig ind fra en yderbane og sikre sig bronzen i ny VAT junior rekord! Anna, Mai og Lia manglede nu blot 400fri - morgenens sidste løb. Både Mai og Anna svømmer to nye flotte personlige rekorder. Anna var noget skuffet bagefter og udtalte let skuffet at "hun slet ikke var træt bagefter". Trænerne håber meget at hun for fremtiden vil lade være med at lægge sig ned og heppe på hendes modstandere hvert andet armtag. Lia svømmede en lille personlig rekord, men var dog selv lidt skuffet over hendes præstation bagefter. Efter dagen lovede Lia dog hun ville tage dagens problemer op med Ninus senere på aftenen og finde en løsning der. Trænerteamet sætter deres lid til fænomenet Ninus. I aftenens finale afsnit lagde VATs Jakob Andkjær hårdt ud med at vinde guld i herrernes prestigefyldte 100m fri i en tid der desværre var lidt over hans egen danske rekord. Efter Andkjær fulgte de resterende VAT svømmere godt efter. Således præsterede Kristian Outinen at svømme sig videre til finalen i 50bryst i ny VAT senior rekord. Christine Pedersen svømmede sig videre til finalen i 50 ryg i ny VAT - junior rekord. Daniel Skaaning og Anders Jensen svømmede sig begge til finalen i 100ryg, Anders i ny VAT - senior rekord. Til sidst havde VAT fire drenge til start i semi-finalerne på 100fly. Andkjær lagde ud i den første semi-finale med ny Dansk Rekord. Tiden Andkjær svømmede var kun 9/100 dele af et sekund fra Lars Frolanders nordiske rekord, som han vandt OL i 2000 på. Vi krydser alle fingre for han kan få has på den i finalen, i morgen aften. Anders og Morten klarede sig begge videre til finalen i tider der var en smule langsommere end deres morgenløb. Jonas Sørensen klarede sig godt, i ny personlig rekord der desværre lige præcis ikke rakte til en finale. Rigtig ærgerligt da både trænere og Jonas mente han kunne have presset tiden ned under 57 sekunder. Alt i alt et rigtig flot finale afsnit for VAT, der ikke mindst skyldtes den fantastiske forældre opbakning derhar været  igennem hele stævnet.  På det lidt mindre stressende plan, har familien Bølle overtaget forkælelsen af svømmere og trænere i spejder hytten på den jyske hede. Fyldte maver og glade ansigter er vist den største ros man kan få som kokke og forældre og den får de helt bestemt. Det har helt sikkert ikke været nemt at tage over efter Ann og Lene, men Bøllerne har klaret det rigtig flot J. |







