| Melding fra DM-K 2009 i Odense |
| Skrevet af John Erichsen |
| Onsdag, 21. oktober 2009 22:58 |
|
Onsdag den 21. oktober 2009: Vi mødtes i morges i Vallensbæk til et let morgenpas og fælles morgenmad. Men allerede under morgenmaden, viste VAT, at de næste dage ville byde på masser af hurtig svømning, medaljer og frem for alt GOD STIL! Iklædt James Bond jakkesæt og de sprødeste cocktailkjoler var VAT klar til at indtage Danske Mesterskaber på Kortbane.
Vi lagde hårdt ud! Vi havde fra start så meget fart i kroppen, at nogen allerede inden broen måtte lære at holde bare lidt igen…
Vi ankom til campingpladsen ved middagstid, hvor vi blev mødt af Ann og Lene, som havde arrangeret et let frokostmåltid til os (mums!). Efter en kort middagslur i de veludrustede hytter gik turen til svømmehallen, hvor vi ankom som Danmarks KLART bedstklædte klub! Dette blev kommenteret af svømmere, trænere, officials samt af sekretariatet, som var ellevilde med vores ankomst.
Efter den opsigtsvækkende ankomst, blev de sidste detaljer finpudset i bassinet, og svømmerne ser rigtig hurtige ud!
Vi har lige spist dejlig aftensmad, og svømmerne er i gang med at sætte sig op og foretage de sidste shavinger, inden det for alvor går løs i morgen tidlig!
Følg med i den spændende fortsættelse – lige her på hjemmesiden!!!!
VH
Jeres udsendte rapportere |






