Banner
Banner
Banner
Clara blev Nordisk Årgangsmester
Skrevet af Peder Bruun   
Onsdag, 7. Juli 2010 10:36

Clara Blohm Clemmensen sikrede sig titlen som Nordisk Årgangsmester i 200 meter fri ved NÅM i Drammen.

 

 

Forventningerne var i top, efter Clara blev Dansk Årgangsmester i 100 m. fri i tiden 59,05 og dermed samtidig kvalificerede sig til NÅM, som denne gang blev afholdt i Drammen, Norge.

Clara stillede op i 50, 100 og 200 m. fri samt alle tre holdkapper, 4*100 fri, 4*200 fri og 4*100 medley.

Det blev til et flot Nordisk Årgangsmesterskab i 200 m. fri i tiden 2.10,07 og sølv i 100 m. fri med 59,46. Som det næstsidste af 5 løb på en hård lørdag, rakte det til en 4. plads i 50 fri, ærgerlige 0,12 sekund efter bronzen.

 

I holdkapperne var pigerne kort sagt suveræne. De gjorde rent bord og løb med guldet i alle 3:

Guld i 4*100 fri i tiden 3.58,51

Guld i 4*200 fri i tiden 8.36,03

Guld i 4*100 medley i tiden 4.21,29

 

I såvel holdkonkurrencen som medaljestatistikken måtte de danske svømmere dog se sig slået af det noget større svenske hold:

 

Point konkurrencen:

1 Sverige      482
2 Danmark   421
3 Finland      212
4 Norge       186
5 Estland      131
6 Island          87
7 Færøerne    73


(kilde: www.svoem.dk)


I medalje statistikken ender Danmark også på en 2. plads:
              Guld-Sølv-Bronze
1 Sverige         18-18-11
2 Danmark      15-16-13
3 Island              2-0-0
4 Norge             1-1-3
5 Færøerne        1-1-1
6 Estland            1-0-2
7 Finland            0-2-8


(kilde: www.svoem.dk)

 

 

Svømmeunionens talentudvikler Michael Hinge udtaler ”Jeg er meget tilfreds med holdets præstation som en helhed, og holdets samlede potentiale lover godt for fremtiden for dansk svømning. Flere svømmere på holdet var faktisk under årets kravtider til EM for juniorer.”

Alle stævnets resultater kan ses her: http://www.livetiming.no/livetiming/livetiming.htm

eller her: http://www.medley.no/ltfiler/20100703NUM/resultater/resultater.pdf

 
Banner
Banner