| Mads Glæsner tager til USA |
| Skrevet af Kirsten VATpresse |
| Tirsdag, 17. august 2010 21:15 |
|
Mads prøver lykken i USA Mads Glæsner vinker farvel til holdkammeraterne i VAT og i det nationale træningscenter efter EM.
Kursen er sat mod Los Angeles i USA, hvor Mads har fået et scholarship og skal træne med nogle af verdens bedste svømmere¨på University of California. ”Jeg har trænet i Danmark i mange år nu, og jeg synes, det er på tide at prøve nye omgivelser. I Los Angeles skal jeg træne med nogle andre topsvømmere i et internationalt miljø. Jeg glæder mig meget til at se resultaterne, siger Mads Glæsner.
Mads har været plaget af sygdom i foråret 2010, der blandt andet betød, at han ikke kunne være med ved DM og også måtte melde fra ved DMH. Derfor var det en præstation af den stærke langdistancesvømmer at blive rask nok til at vende tilbage til EM. Her nåede han frem til finalen i 800 m fri, hvor han trods et optimistisk udlæg måtte nøjes med en 7. plads. I de øvrige discipliner havde Mads ikke marginalerne på sin side. Det blev til 9. pladser i både 400 og 1500 m fri , lige på og tæt ved, men ingen finalepladser.
Held og lykke til Mads med de nye udfordringer på den anden side af Atlanten
|







