Banner
Banner
Banner
VAT svømmeren Mads Glæsner vinder VM sølv i 1500 m fri
Skrevet af Peder Bruun   
Tirsdag, 21. december 2010 14:32

I sommers blev den danske herresvømning kaldt uduelig. Ved det netop afsluttede VM på kortbane beviste VAT-svømmeren, Mads Glæsner det modsatte.

Ved det netop overståede VM på kortbane blev det til flere fine placeringer til de danske svømmere, heriblandt VAT-svømmeren Mads Glæsner.

 alt

En fremragende 400 fri i fredagens finaler kunne have givet medalje. Mads lå med helt fremme under hele løbet og der var spænding om topplaceringerne lige til det sidste, men Mads slog ind blot 39/100 sek. efter bronzemedaljen i tiden 3.38,36.

Endnu bedre gik det i søndagens maratondistance 1500 m fri, hvor Mads Glæsner leverede dette VM’s flotteste danske resultat ved, at svømme sig ind på en rigtig flot andenplads i tiden 14.29,52 knap to sekunder foran Ungareren Gergely Gyurta. Et virkelig flot løb af VAT-svømmeren, der her kun overgås af den tunesiske svømmer, Oussama Mellouli (Mads trænings makker og roommate) der i formiddagens heat tilbagelægger distancen i tiden 14.24,16. Mads lægger sig hurtigt forrest i denne finale, men falder tilbage undervejs. Herefter slider VAT-svømmeren sig på imponerende vis tilbage og afslutter med at være med helt fremme i den direkte finale. Et virkelig stærkt løb af Mads Glæsner.

Begge tider er ny personlig rekord for Mads uden brug af de nu forbudte ”Superdragter”.

Om taktikken siger Mads:
”Jeg vidste, at jeg kunne slå dem alle sammen på 400 og tænkte, at jeg ligeså godt kunne tage min chance og så følge med dem når de nåede op til mig, for at slå til og svømme fra dem til sidst og det gjorde jeg, men de sidste 500 m var nok de hårdeste i mit liv.
Den 1500 m kommer jeg aldrig til at glemme. Jeg vidste godt, at førstepladsen var svær, men det her er helt klart karrierens bedste placering.”

 
Banner
Banner
Banner