Banner
Banner
Banner
Andkjær til Australien tirsdag
Skrevet af Kirsten VATpresse   
Mandag, 10. januar 2011 20:13

alt 

Jakob Andkjær er glad for at have svømmet 5 guldmedaljer hjem til VAT ved DKM. Her er Jakob forograferet sammen med VATs sølvvinder ved VM, Mads Glæsner og nordiske og Danmarksmestrene, Daniel Skaaning og Morten Klarskov. Foto: jesper Westley

 

Jakob tager "down under":

"Det er en drøm, der skal leves ud"

 Juleferien er ved at være slut for VAT´s Jakob Andkjær, der allerede nu er igang med at forberede sig på, at OL i London 2012 er lige "om næste hjørne".

Han er på vej til Australien for at tilbringe de næste tre måneder med at træne i Melbourne hos den australske landstræner Ian Pope, der er chef i Melbourne Vicente Swimming Club.

 

"Jeg er færdig med min barchelor-uddannelse som designer i USA, og har tid til at focusere mere på min svømning og få prøvet nogle ting af. Det er en drøm, der skal leves ud nu. Danske landsholdssvømmere som Julie Hjort og Louise Ørnstedt har trænet i Australien og haft rigtig meget ud af det, og jeg er sikker på, at han har noget, han kan lære mig," fortæller Jakob Andkjær, der primært vil satse på 100 crawl ved OL til næste år..

Han er rigtig glad for at have været hjemme og stille op for VAT ved DKM, der er det bedste nogensinde i startfællesskabets historie, og være med til at hive guldet hjem til Vestegnen i alle herreholdkapper. Indtil afrejsen til Australien har Jakob trænet med klubkammeraterne i VAT.

"Det har været fedt at være hjemme og svømme DKM, som jeg ikke har svømmet i fem år, og opleve den rivende udvikling, VAT er igang med, og jeg er glad for at kunne hjælpe med, så meget jeg kan, for det har jeg haft svært ved de sidste 4 1/2 år p.g.a. min uddannelse i USA." siger Jakob Andkjær.

Opholdet i Australien er primært for at styrke svømmeteknikken, især ved starter og vendinger. "Men det handler også om at tage et skridt ud i en situation. hvor jeg ikke kender så mange og tage hånd om mig selv, og stå på egne ben," siger Jakob Andkjær og begrunder sit valg af "down under".

"Det er det nemmere at træne hårdt, når vejret er varmt, og kroppen ikke er syg, og så kommer jeg til at træne med et større hold. Jeg har ikke været ligeså god rent teknisk i de sidste to år og bruger for mange kræfter, og med bedre teknik og vendinger, der sidder lige i skabet, kan jeg svømme en hel del hurtigere." siger Jakob Andkjær, der ikke følte særlig godt "kørende" under DKM, og måtte se sig slået i favoritdistancen 100 m. fly.

 "Det var tilfredsstillende, men det var ikke den bedste dag".

Nu mangler lige at få de sidste ting på plads med Dansk Svømmeforbund, før turen går sydpå i morgen tirsdag til den australske sommer.

 

 
Banner
Banner
Banner