| Nyhedsbrev fra Anders i Oakland |
| Skrevet af Kirsten VAT |
| Mandag, 21. marts 2011 20:17 |
|
                                                                          Hej derhjemme,  VAT kammerater
Det er et valg, jeg har taget,  i samarbejde med mine trænere og rådgivere for at kunne afslutte mit studie til tiden og ikke skulle gå et ekstra år uden svømning. Man kan nemlig kun konkurrere i 4år på college, men man kan gå i skole i 5år, så når man er "red shirt" udskyder man bare den konkurrerende del af svømningen 1 år. Dette har gjort at jeg ikke har skulle trappe ned til vores årlige "conference" stævne i Februar og har kunne fokusere fuld ud på at komme hjem til April og hjælpe VAT til et Dansk Mesterskab til DHM i Aalborg d. 9-10 april i år. Mit hold her på Oakland University havde som sagt deres afsluttende stævne i Februar, og efter det er sæsonen stort set ovre. Hele året har vi trænet de maksimale 5 timer om dagen inklusiv land- og styrke træning og 3 timer om lørdagen. Men efter stævnet i Februar, siger reglerne herovre, at det er obligatorisk at træne 8 timer om ugen. Det vil sige 2 timer om dagen mandag til torsdag. Men hvis man vil holde sig i form og svømme stævner over sommeren, kan man selv komme ind til morgentræning hver dag. Der er dog trænere på kanten, så det er som om intet er ændret. Reglerne siger at på alle colleges i USA må trænerne ikke kræve af svømmerne at træne mere end de 8 timer om ugen. Holdet vandt deres conference i februar for 12. gang i træk, så gejsten er helt i top her og alle er stort set til træning i øjeblikket. Jeg træner lidt anderledes end holdet i øjeblikket, og det er jo med hensyn til at jeg kan præstere til DHM i april. Mine trænere har været meget hjælpsomme og sat meget tid af til at tage sig af kun mig for at få mig til at opnå optimal præstation. Mandag til fredag træner jeg 2 gange om dagen. For morgentræning står jeg op kl. 05.30 for at svømme fra 06.30-8.00 på langbane. Eftermiddagspassene foregår fra 14 el 15 til kl 17, - alt afhængig om jeg styrketræner inden træning. Det gør jeg typisk mandag, onsdag og fredag fra kl. 14-15. Lørdag træner jeg fra kl. 07.00-09.00. Derudover laver jeg mave og ryg øvelser hver dag inden eftermiddags træning. Vi har 5 rigtig dygtige trænere på kanten til hver træning, men vi er også omkring 60 mennesker i bassinet så der er nok at se til for dem. Som sagt træner vi langbane om morgenen, hvor vi har alle 8 baner. Om eftermiddagen laver vi bassinet om til kortbane yards, og så har vi alle 14 baner i bassinet.  Det er dejligt at have så meget plads, så man ikke ligger oven i hinanden ,når man skal have et hårdt svømmepas. Derudover har vi 2 styrketrænere og 3 ass. styrke trænere, men de er der ikke kun for os. Vi har mange forskellige sportsgrene på skolen og stort set alle hold bruger styrke trænings centeret vi har til rådighed. Vi har en procedure med hensyn til træningslejre på skolen. I svømning ligger en træningslejr altid fra d. 27 dec. - 06 jan. og på vores skole, som alle andres, skal der jo spares penge en gang imellem, så vi bliver normalt hjemme i vores eget bassin og i egne senge i 2 år, for derefter at tage ud til eksotiske steder som Florida, Puerto Rico og Hawaii i de følgende 2 år i træk. Det første år jeg kom hertil i 2008 var vi i Florida på træningslejr. Vi skal afsted "ud" igen til december 2011, så det glæder vi os alle til her. Mine langsigtede mål er helt klart at have en god sæson 2011-2012, som gerne skulle resultere i kvalifikation til de Amerikanske College Mesterskaber i Marts 2012 også kaldet NCAA. |







