| Mads til VM og Daniel til EJM |
| Skrevet af Kirsten VAT presse |
| Fredag, 1. april 2011 21:21 |
|
 VAT´s elitesvømemre har fået en forrygende start ved Danish Open i Bellahøj. Allerede torsdag kom to internationale mesterskabskvalifikationer hjem til Vestegnens Aqua Team. Mads Glæsner kvalificerede sig til VM 2011 i 400 m. fri i tiden 3. 49.12. Det gav VATs den første guldmedalje ved stævnet. Det blev samtidig også adgang til EM 2012 og slettede en VAT seniorrekord.
(Billedtekst: Daniel og Amalie ses her med de flotte medalje fra Nordiske Juniormesterskaber sidste år. ) Daniel Skaaning ville ikke stå tilbage for klubkammerat Mads og kvalificerede sig til Europæiske juniormesterskaber 2011 på 100 m. fri i tiden 0.51.20. Fredag aften gik Daniel så i vandet til finalen og slog sin egen, danske  juniorrekord med 11/100 ved at svømme de 100 fri i tiden 0.50.76. Hos pigerne var det Amalie Emma Thomsen, der svømmede sin 400 m. fri i tiden 4.21.22, og det rakte også til en sølvmedalje. Samtidig slog hun Anette Poulsens gamle VAT-rekord. Jakob Andkjær, der er tilbage fra Australien, viste med tiden 0.49.77 hvem, der stadig er konge på 100 m. fri. Mikkel Johansen var også i VAT-rekord-humør og slettede Jeppe Bøje Nielsens over 20 år gamle VAT-rekord, også i 400 fri, der ser ud til at være blevet en VAT-specialitet. Så alt i alt var det en glad og tilfreds cheftræner, Mick Sten Nielsen, der havde sine toptunede elitesvømmere med i 11 A-finaler, 2 B-finaler og hev 3 flotte internationale kvalifikationer på de første to dage af Danish Open   |









