Banner
Banner
Banner
Mikkel og Søren skal også til EJM
Skrevet af Kirsten VAT Presse   
Søndag, 3. april 2011 20:54

 

Danish Open blev en rigtig god generalprøve for VAT´s elitesvømmere op til weekendens danske mesterskaber for hold i Aalborg.

 

 

alt

 

Med en VM-kvalifikation og tre til Europæiske Juniormesterskaber i Beograd er det en tilfreds cheftræner Mick Sten Nielsen, der kan se tilbage på weekendens resultater i Bellahøj-hallen. Her kom VAT´s elitesvømmere i ikke mindre end 22 A-finaler og hentede 3 guldmedaljer, 2 sølv og to bronzemedaljer hjem til klubben.

.

Mads Glæsner viste sin styrke ved at kvalificere sig både til VM i år og EM næste år på distancen 400 m. fri. Ved VM er den stærke VI39/VAT-svømmer nu den eneste herre på det danske svømmelandshold.

 

Og blandt de helt unge VAT-talenter kan cheftræner Mick Sten Nielsen sende tre af Danmarks hurtigste juniorer med landsholdet til Europæiske Juniormesterskaber.

 

Det er Daniel Skaaning,  Søren Dahl og Mikkel  Johansen, der alle kvalificerede sig i 200 fri. Her tegnede Mikkel Johansen sig for den helt store, uventede overraskelse.

 

Daniel Skaaning skar samtidig 11/100 af sin egen danske juniorrekord på distancen.

 

Hos pigerne placerede Anne Marie Svanbergsson sig som én af de bedste daske sprintpiger ved at svømme 0.26.88 i finalen på 50 fri.

 

”Det tegner virkelig lovende op til Danske Holdmesterskaber i den kommende weekend. Det har været en rigtig god generalprøve , og med de tider, vi har set i Danish Open, ligger vi til at komme i TOP 3 i Svømmeligaen, hvis vi ikke ligefrem går hen og vinder, hvad jeg selvfølgelig håber.”siger en hæs cheftræner Mick Sten Nielsen

 
Banner
Banner
Banner