Banner
Banner
Banner
Rekorder og guld i lange DM-baner
Skrevet af Kirsten VATpresse   
Tirsdag, 28. juni 2011 21:48

 alt

De glade gulddrenge, der satte endnu en juniorrekord ved DM/DJM i Bellahøj. Fra venstre nederst: Frederik Mariegaard og Søren Dahl. Bagerst Mikkel Johansen og Daniel Skaaning. (Foto: jesper Westley)

 

Der blev gået til medaljerne og sat Danmarksrekorder, da VAT-svømmerne tørnede ud på 4. dagen af Danmarksmesterskaberne på langbane i Bellahøj, der i år både afvikles for årgang, juniorer og seniorer på samme tid.

Gulddrengene Frederik Mariegård, Daniel Skaaning, Mikkel Johansen og Søren Dahl var i hopla og åbnede finaleafsnittet med en dansk juniorrekord og tog guld  i holdkap på 4 x 200 m. fri i tiden 7. 37.66 og skar 3 sekunder af den hidtidige rekord, som Farum sad på.

Daniel Skaaning slog senere endnu en juniorrekord i 200 m. medley og blev Danmarksmester på distancen for både juniorer og seniorer. I tiden 2.03 49.  I øvrigt i et meget tæt race med Esbjergs svømme-es, Chris Christensen, der måtte se sig indhentet og passeret af Daniel på de sidste 25 meter.

alt 

Anna-Maria Svanbergsson på vej til holdkap sammen med Amalie Emma Thomsen forrest (Foto: Jesper Westley)

 

Anna Maria Svanbergson stod for dagens største overraskelse, idet hun vandt sin første medalje som senior-svømmer, og samtidig blev Danmarksmester i 50 m. fri i tiden 0,26.49 i et forrygende tæt og jævnbyrdigt felt.

Stort tillykke var der også til Amalie Emma Thomsen, der blev en helt suveræn Danmarksmester i sin 400 fri og også hentede en sølvmedalje hjem i 200 m. medley

Guldfisk

Men også VAT´s yngste svømmere, årgangssvømmerne havde en superdag på Bellahøj, og var med til at gøre VAT til den mest vindende klub på dagen.

Anne Sofie Lindberg fra VI39 fortsatte med at overraske alt og alle og lagde frisk ud på 100 m. bryst, og svømmede sikkert endnu en guldmedalje hjem til Vestegnen i tiden 1.17.56.

Erfarne Jakob Andkjær sluttede dagen med at gøre rent bord i 50 m. fri og tog guldet og et sikkert Danmarksmesterskabet hjem for femte år i træk – en fantastisk præstation, der gør Jakob til noget helt enestående i dansk svømning.

Der var flot sølv til Morten Klarskov og Mathias Brændstrup i 100 m. bryst, og Nikolaj Østergaard sikrede sig bronze i 200 fly.

Til slut et billede af de glade årgangssvømmere med dagens høst af medaljer.

 

                             alt

 

 
Banner
Banner
Banner