Banner
Banner
Banner
Flot sølvmedalje til Daniel ved EJM
Skrevet af Kirsten VATpresse   
Søndag, 10. Juli 2011 20:27

alt 

 

Søndag aften blev det så til den første medalje til VAT-drengene ved Europæiske Juniormesterskaber i Beograd , da Daniel Skaaning sikrede sig en flot sølvmedalje i 200 m. fri og dermed er rykket op som Europas næstbedste juniorsvømmer på distancen. Tillykke til Daniel for en forrygende præstation.

 

De danske juniordrenge har stævnet igennem ellers været ganske tæt på flere gange under mesterskaberne med finale-placeringer som nummer fire.

Men søndag aften lykkedes det endelig. Her formåede Daniel Skaaning således at svømme sig til en sølvmedalje i 200 m fri i tiden 1.49,56 – i en særdeles tæt og nervepirrende finale. Daniel sætter ny personlig tid og hårsbredde fra ny dansk rekord.

Flot kæmpet af Daniel, der ved sidste års tilsvarende mesterskaber, sikrede sig bronze på distancen. Den flotte sølvmedaljetid gav samtidig kvalifikation til Europamesterskaverne for seniorer til maj næste år.


Guldmedaljen går her til Christian Scheruebl, Østrig, i tiden 1.49,51. Bronze til den polske svømmer, Pawel Werner, i tiden 1.49,93.

- Det er gået rigtig godt, også for Søren Dahl og Mikkel Johansen. Vi har forbedret os 100 procent i det hele, og svømmerne har i den grad svømmet op til alle forventninger, siger cheftræner i VAT, Mick Steen Nielsen

- Og det gælder ikke kun svømmerne fra VAT. Hele holdet kommer hjem med helt utrolig flotte resultater, siger Mick Steen Nielsen, der ligesom sine svømmere glæder sig til at gå på en velfortjent sommerferie.


 http://www.sn.dk/EM-soelv-til-Skaaning/Sport/artikel/139718

 
Banner
Banner
Banner