Banner
Banner
Banner
Hirtshals 2011 Udskriv Email
Skrevet af Kasper Bennedsen   
Søndag, 16. oktober 2011 19:08

Dag 1

Så kom dagen, hvor VAT og de 4 moderklubbers K1/T1 svømmere skulle på træningslejr til Hirtshals.

Vi kom ”lidt” for sent af sted fra Glostrup, men nåede til Hirtshals til planlagte tid. Alle svømmere blev indkvarteret på deres værelser og de flotte billeder blev hængt op på vores lange gang, hvor vi har vores ”Wall of Fame” alt

Først skulle K/T-svømmerne i vandet. Det var et kort pas, hvor svømmerne skulle vende sig til at ligge på bane med svømmerne fra de andre moderklubber.

Eliteholdet stod klar på kanten til at hoppe i efter Talent holdene, og til sidst var hallen klar til årgangsholdene.

Alt i alt en rigtig god dag. Godnat til alle derhjemme.

 

Dag 2

Første nat er veloverstået her i Hirtshals og de første oppe her til morgen var talentholdene som stod op lige efter klokken 5 for at spise og derefter hoppe i vandet til et fælles træningspas, hvor der blev arbejdet med crawl og på tværs af holdene og trænerne. Det fungere rigtig godt at alle svømmer sammen på tværs af klubberne og børnene er begyndt at lære hinanden rigtig godt at kende.

Herefter var det Elite Holdets tur som havde besøg af Ragna fra Swimcon som filmede de svømmer som ville under vandet for at arbejde med deres teknik bagefter. Alle svømmerne fandt dette rigtig brugbart og de kom alle derfra med noter om hvad der skal arbejdes med fremadrettet. Ellers havde eliteholdet også et fint morgenpas. Herefter var det årgangsholdenes tur til dagens første pas som kørte rigtig godt ifl. trænerne.

 

I mellem passene var der udflugt for talentholdene til det berømte fyr i Hirtshals som alle svømmerne på elite og årgangsholdene rigtig godt kender, da det oftest er her man løber til når der en straf fra trænerne. Ellers var der afslapning fra årgangsholdenes side og elite holdet var i hallen til fysisk udfoldelse i form af fodbold inden aftensmaden.

Talentholdene var først til det store salatbord og kalkunsteg og efter fulgte eliteholdet. Årgangsdrenge kom efter hvor der også kom Hot Wings til så lidt ekstra til dem og pigeholdet kom til sidst.

 

Til aftenpasset blev der trykket rigtig godt igennem på alle holdene og man kunne mærke på trænere og svømmerne at det var nu træningslejren for alvor startede.

Efter passene var det sengetid for talentholdene. Drenge årgangsholdet havde lige lidt straf som skulle udføres så det blev lige til 4 gange frem og tilbage til det berømte fyr i Hirtshals. De var MEGET trætte da de kom tilbage!.

Derefter var det sengetid for årgangsholdene, mens eliteholdet lige trak den lidt da de ikke er dem der skal først op. I morgen er det årgangsdrengene som har den tidlige tid så de skal op kl. 04:45. Godnat.

 

Dagens kommentar kom fra Monica fra årgangspigeholdet som under svømningen kom op ved 15 meter og spurgte Simon om det nu ikke var en hel bane uden luft som de skulle svømmeJ, hvilket Simon fandt utrolig sjovt.

 

 

Dag 3+4

 

Endnu et par dage er gået her i Hirtshals. Talentholdene har haft fornøjelsen af de tidligere morgentimer i går til morgentræning mens det var årgangsholdene i tirsdag fra klokken 6-8. Der har dog ikke været meget brok over denne tidlig tid men der er blevet givet gas i vandet.

Eliteholdet har også været i vandet 2 gange om dagen og er begyndt at give den mere og mere gas jo længere frem vi kommer på ugen.

 

Tirsdag aften var der det årlige natløb for alle hold. Alle blev delt op i 8 hold og trænerne havde arrangeret at tage en af svømmerne til fange og tage hans VAT trøje. Det faldt ikke i god jord og svømmerne iførte sig krigsmaling og kampudstyr inden de skulle ud i natten. Her skulle de igennem 6 poster med forskelligt indhold. Den første post var en smagstest hvor der bl.a. blev smagt på kaffe til svinefedt. Herefter var det tid til at gå til fyret hvor der skulle bygges den højst mulige menneskepyramide. Jagten fortsatte ned gennem en nedlagt bunker og op af en skråning hvor der skulle hentes vand på tid. De sidste to poster var en samarbejdsopgave og en spørgequiz om trænerne.

Svømmerne vidste godt at der var trænere ude på ruten men trænerne skræmte også svømmerne alt hvad de kunne til stor fornøjelse for alle. Turen var dog plaget af meget regn, men alle tog det med et smil selvom alle blev gennemblødte:-).

 

Onsdag var vi på tur til Nordsø museet og se fisk og sæler. Det var et stort hit hos de små talentsvømmere som havde en rigtig god eftermiddag. VAT svømmerne syntes også at det var interessant.

 

Torsdag tager talentholdene hjem og VAT bliver frem til søndag men mere om det senere.

 



Senest opdateret: Torsdag, 20. oktober 2011 14:55
 
VAT elite på Cypern Udskriv Email
Skrevet af Mick Steen Nielsen   
Fredag, 25. februar 2011 18:39


Det gik sgu stærkt....

VATs elite er nu ved at være klar til trials og DM-H. Der er blevet tilbagelagt ca. 45 timer i vand, og det har ikke været uden blod sved og tårer.

Fredag stod den på et tiltrængt hvilepas, hvor vi skulle ud på en lille udflugt. En lille tur med bussen ind til Paphos havn, hvor vi lejede tre både. To store, en med 115 hk og en med 100 hk, og en lille fin en med 40 hk. Den lille båd fik alle drengene lov til hygge sig i, mens pigerne og trænerne selvfølgelig tog de lidt større både. Det betød så at vi hele tiden måtte vente på drengene, som på ingen måde kunne følge med os andre i de rigtige både. Men vejret var virkelig lækkert, og det var en fed tur... SELVOM at det ikke var alle der kom tørre i land!

Så har vi jo også fået selskab af Morten Klarskov og Daniel Skaaning, der ankom på hotellet mandag eftermiddag omkring kl. 17, efter en 26 timers rejse og tre ugers træningslejr i Mexico. De to drenge måtte selvfølgelig direkte en tur i poolen og svømme den sidste times tid med de andre svømmere.

Tirsdag til det tidlige pas stod den på max pas. I den anledning kunne Annelouise Dolleris ikke holde sig fra at lave en lille udstrækningsøvelse. Det valgte hun så at gøre på en brandende varm skorsten, som står ved bassinet. Dolleris brænder sin hånd meget slemt, og må på hospitalet med ambulance. Her ventede en læge, som tog sig godt af hende. Og Dolleris var endda så heldig at få en ordentlig stor forbinding på hele hånden, så der i hvert fald ikke var nogen tvivl om at noget var sket.

Hotellet har været fint og maden upåklagelig. Det har været skønt at se at svømmerne tænker mere over hvad de spiser. Det må være effekten af Stinas foredrag.

Nu er sidste træningspas gennemført, og vi er klar til hjemrejsen. Vi forlader det 5 stjernede Coral Beach Hotel kl 23.30, for at lande i DK 8.20. Resten vil blive fortalt individuelt af svømmerne når vi kommer hjem.

 

Far Jan/Camilla

 
Senest opdateret: Søndag, 13. marts 2011 17:32
 
Vat elite på Cypern Udskriv Email
Skrevet af Mick Steen Nielsen   
Torsdag, 17. februar 2011 21:48

Så er VAT elite kommet godt til Cypern. Vi landede omkring kl 22 lørdag aften efter en lang mellemlanding i Prag. Termometret sagde 18 grader kl 23 om aftenen, så allerede der så situationen jo ikke helt dårlig ud.

Vi startede vores tur i lufthavnen med at stå uden tre af pigernes kufferter. Lia, Anna og Dena var de heldige. Så mandag formiddag måtte trænere, holdleder, pigerne og et par af drengene tage en tur ind til byen og få shoppet lidt ind for forsikringspengene.... lige pludselig var det ikke så slemt at have mistet sin kuffert. Og så var pigerne oven i købet så heldige, at deres kufferter stod klar på værelserne, da de kom hjem fra shoppeturen.

Hver dag står den på træning fra kl 6.15-9.00 og igen fra 14.00-17.00, så det er tidligt op hver dag, men tilgengæld er der også rig mulighed for at gå tidligt i seng efter aftensmaden kl 19.

Træningen foregår i et lækkert 50 meter bassin med 10 baner. Vi deler bassin med fire andre hold, der i blandt Philippe Lucas' stjernehold med bla. Frederica Pellegrini og Amaury Leveaux, som begge er verdensrekord indehavere. Det er en stor oplevelse og meget lærerigt for alle at se hvordan tingene bliver gjort på et så højt niveau. Så sent som i dag, torsdag lå Lia og kæmpede lidt mod Pellegrini på en 200 fri MAX (Pellegrini er indehaver af verdensrekorden på 200 fri på langbane...)

Udover svømme træningen får svømmerne også lavet en masse dryland og styrketræning, så de har masser at se til.

Tirsdag var vi så heldige at have et fripas hvor den stod på lektielæsning og gæt og grimasser, for nogens vedkomne i et af hotellets møderum. (jeg vil lige nævne at Team Awesome, bestående af Lia, Dolly, Anna, Pedersen og undertegnede helt klart udspillede Team Johan, som bestod af Johan, Mick, Amalie, Brahtz og Bølle...) Svømmerne var dog ret flade efter to dage med masser af hård træning, så det var ikke meget der blev lavet ud over at slappe af denne eftermiddag.

Men vi kan i hvert fald sige at vejret her på Cypern er dejligt med sol og omkring 18-23 grader om dagen, hotellet er fint og maden her er god med masser at vælge i mellem. Så vi klager ikke.

 

Camilla Rønbøg (også kendt som far Jan...)

Senest opdateret: Søndag, 13. marts 2011 17:30
 
Vat elite på Cypern Udskriv Email
Skrevet af Mick Steen Nielsen   
Søndag, 13. februar 2011 19:51

p { margin-bottom: 0.21cm; }

Så er der ikke mange dage til at turen går mod Cypern for VATs elitehold.

Rejsen der ned ser ud til at tage hele lørdagen, så det skal nok blive rigtig hyggeligt.

I år er vi ikke en særlig stor gruppe, der tager på træningslejr. 12 svømmere er det blevet til. Men hvis vi ser det på den lyse side, betyder det jo bare meget mere fokus på hver enkelte svømmer fra trænerne. Det lyder hårdt, og det bliver det også... dejlig hårdt!

Vi forventer en god tur med masser af træning, godt humør og fokus på at forbedre os. Vi har i hvert fald faciliteterne til det, efter som at vi igen i år bor på et all-inclusive hotel.

Der ud over glæder vi os meget til masser af (forhåbentlig) god mad og masser af deserter (i hvert fald for trænernes vedkomne) :-)

Der vil blive opdateret om vores tur her på hjemmesiden under hele turen, så glæd jer...

God vinterferie til alle!

 
Senest opdateret: Søndag, 13. marts 2011 17:29
 
Dagbog - torsdag, fredag, lørdag Hirtshals 2010 Udskriv Email
Skrevet af Mikkel Karklinat   
Fredag, 5. november 2010 14:02
Torsdag Eliteholdet skulle svømme max-pas torsdag morgen, der gik ud på at hver svømmer skulle svømme 1200m og 2100m i deres favoritdisciplin. Onsdag aften var der også blevet svømmet max-pas, på samme måde. Torsdag aften skulle det 3. max-pas så svømmes, også kaldet ”Finalen”. For at komme videre i Finalen, skulle Eliteholdssvømmerne svømme hurtigere torsdag morgen, end de havde svømmet onsdag aften. Hvis ikke man svømmede hurtigt nok, var der straf, der bestod i 20x400m. Altså et 8km langt og kedeligt pas. Over halvdelen af elitesvømmerne svømmede heldigvis hurtigt nok, så de kunne slappe lidt mere af end den anden halvdel, der skulle straffes om aftenen. I stedt for at svømme det samme som om morgenen, havde Mick, Johan og Kasper valgt at svømmerne skulle svømme noget helt andet end normalt. Hver en svømmer skulle trække to kort fra et kortspil. Hver farve havde en distance plus en disciplin. Så det endte med at de fleste svømmede noget, som de aldrig plejede at svømme. Der var meget blandede resultater, men de fleste var gode. På 3 baner lå resten af de svømmere, der havde svømmet for langsomt og knoklede løs med straffen på 8 km. Om aftenen var alle svømmere MEGET trætte. Fredag Fredag morgen bød på et af de lettere pas for VAT’s elitehold. Vi startede ud med det speciale teknik pas på ca. 5 km. Desværre betød den dejlig afslappende start på dagen, at der skulle svømmes igennem om aftenen. Efter frokost inviterede Mick Steen alle elitepigerne på varm kakao (det var super hyggeligt ☺). Desværre resulterede det i, at vi ikke fik super meget søvn inden aftenpasset – Øv bøv! Aftenpasset bød på sygt hårde serier. Eliteholdet startede ud med en opvarmning, der varede ca. 30 min., hvorefter de blev delt op i 3 grupper med 8 svømmere i hver gruppe. Herefter skulle hver gruppe igennem de 3 træneres (Johan, Mick, Kasper) programmer, som bestod af: Mick: Royal Pain 4x50 fly max. Op og lave start efter hver halvtreds m. 2 svømmede på hver bane og 2 lavede pickups (meget hårde mavebøjninger) imens. Og det skulle man igennem 2 gange. Mellem hver omgang skulle man lave nogle forskellige drylandøvelser som mave-, armbøjninger, rygøvelser mv. Kasper: 8x75im Uden vendinger, dvs. svømmerne skulle vende om 2 m før væggen. Efter 75m var der forskellige dryland ting, som statiskmave, sprællemænd og englehop i vadet osv. Johan: 100 cr 20m – Max i starten 30sek ben stående i vand 100 cr 40m – Max i starten 10sek ben stående i vand 100 cr 60m – Max i starten 40sek ben stående i vand 10 pull ups 3 gange igennem Efter det meget hårde pas var VAT’s elitehold meget, meget trætte. Heldigvis bød aftenen også på social hygge for alle svømmere på træningslejren. Man skulle være sammen i de samme grupper, som vi blev delt i til natløbet om tirsdagen. Vi var i alt 8 grupper. Hver gruppe skulle finde på at fremvise et talent til VAT’s talentshow. Der blev vist mange underholdende ting – så som tryllekunstnere, akrobatik, gunmanshow, gospelkor. Aftenens vinder blev dog gruppe 8, som havde lavet deres helt eget specielle ”dyrekor”. Det var virkelig velfortjent. Efter VAT’s talentshow var der en madkonkurrence, hvor 1 svømmer fra hver gruppe med bind for øjnene skulle gætte hvad 4 forskellige smagsprøver var. Det var en fornøjelse at se de 8 deltageres ansigtsudtryk og udbrud, når de fik smagsprøverne i munden. Til sidst var der en konkurrence, hvor 1 pige og 1 dreng fra hver gruppe skulle bytte cowboybukser og bluser under et dynebetræk. Det gjaldt om at være hurtigst. Alt i alt en super hård men sjov dag, der sluttede godt med forrygende underholdning og konkurrencer. Lørdag Morgenmad. Pakning og oprydning. Nogen af svømmerne skulle svømme bølgefly. Det var meget underholdende, men hårdt for de svømmere, der havde fået denne ”opgave”. Pludselig råbte Mick at trænerne skulle kastes i vandet med tøj på. En vild jagt satte ind og trænerne blev fanget. De fik dog lov til at tømme lommerne og tage skoene af. Det endte selvfølgelig med at Mick også fik en tur. Så kom de to busser og vi kørte straks af sted hjemad. Denne gang skulle vi køre hele vejen over Fyn. Turen forløb stille og roligt og det var nogen trætte svømmere, der ved 17-tiden ankom ved Glostrup Fritidscenter.
 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 1 af 2
Banner
Banner
Banner