Banner
Banner
Banner
Vat elite på Cypern Udskriv Email
Skrevet af Mick Steen Nielsen   
Torsdag, 17. februar 2011 21:48

Så er VAT elite kommet godt til Cypern. Vi landede omkring kl 22 lørdag aften efter en lang mellemlanding i Prag. Termometret sagde 18 grader kl 23 om aftenen, så allerede der så situationen jo ikke helt dårlig ud.

Vi startede vores tur i lufthavnen med at stå uden tre af pigernes kufferter. Lia, Anna og Dena var de heldige. Så mandag formiddag måtte trænere, holdleder, pigerne og et par af drengene tage en tur ind til byen og få shoppet lidt ind for forsikringspengene.... lige pludselig var det ikke så slemt at have mistet sin kuffert. Og så var pigerne oven i købet så heldige, at deres kufferter stod klar på værelserne, da de kom hjem fra shoppeturen.

Hver dag står den på træning fra kl 6.15-9.00 og igen fra 14.00-17.00, så det er tidligt op hver dag, men tilgengæld er der også rig mulighed for at gå tidligt i seng efter aftensmaden kl 19.

Træningen foregår i et lækkert 50 meter bassin med 10 baner. Vi deler bassin med fire andre hold, der i blandt Philippe Lucas' stjernehold med bla. Frederica Pellegrini og Amaury Leveaux, som begge er verdensrekord indehavere. Det er en stor oplevelse og meget lærerigt for alle at se hvordan tingene bliver gjort på et så højt niveau. Så sent som i dag, torsdag lå Lia og kæmpede lidt mod Pellegrini på en 200 fri MAX (Pellegrini er indehaver af verdensrekorden på 200 fri på langbane...)

Udover svømme træningen får svømmerne også lavet en masse dryland og styrketræning, så de har masser at se til.

Tirsdag var vi så heldige at have et fripas hvor den stod på lektielæsning og gæt og grimasser, for nogens vedkomne i et af hotellets møderum. (jeg vil lige nævne at Team Awesome, bestående af Lia, Dolly, Anna, Pedersen og undertegnede helt klart udspillede Team Johan, som bestod af Johan, Mick, Amalie, Brahtz og Bølle...) Svømmerne var dog ret flade efter to dage med masser af hård træning, så det var ikke meget der blev lavet ud over at slappe af denne eftermiddag.

Men vi kan i hvert fald sige at vejret her på Cypern er dejligt med sol og omkring 18-23 grader om dagen, hotellet er fint og maden her er god med masser at vælge i mellem. Så vi klager ikke.

 

Camilla Rønbøg (også kendt som far Jan...)

Senest opdateret: Søndag, 13. marts 2011 17:30
 
Banner
Banner
Banner