Banner
Banner
Banner
Hirtshals 2011 Udskriv Email
Skrevet af Kasper Bennedsen   
Søndag, 16. oktober 2011 19:08

Dag 1

Så kom dagen, hvor VAT og de 4 moderklubbers K1/T1 svømmere skulle på træningslejr til Hirtshals.

Vi kom ”lidt” for sent af sted fra Glostrup, men nåede til Hirtshals til planlagte tid. Alle svømmere blev indkvarteret på deres værelser og de flotte billeder blev hængt op på vores lange gang, hvor vi har vores ”Wall of Fame” alt

Først skulle K/T-svømmerne i vandet. Det var et kort pas, hvor svømmerne skulle vende sig til at ligge på bane med svømmerne fra de andre moderklubber.

Eliteholdet stod klar på kanten til at hoppe i efter Talent holdene, og til sidst var hallen klar til årgangsholdene.

Alt i alt en rigtig god dag. Godnat til alle derhjemme.

 

Dag 2

Første nat er veloverstået her i Hirtshals og de første oppe her til morgen var talentholdene som stod op lige efter klokken 5 for at spise og derefter hoppe i vandet til et fælles træningspas, hvor der blev arbejdet med crawl og på tværs af holdene og trænerne. Det fungere rigtig godt at alle svømmer sammen på tværs af klubberne og børnene er begyndt at lære hinanden rigtig godt at kende.

Herefter var det Elite Holdets tur som havde besøg af Ragna fra Swimcon som filmede de svømmer som ville under vandet for at arbejde med deres teknik bagefter. Alle svømmerne fandt dette rigtig brugbart og de kom alle derfra med noter om hvad der skal arbejdes med fremadrettet. Ellers havde eliteholdet også et fint morgenpas. Herefter var det årgangsholdenes tur til dagens første pas som kørte rigtig godt ifl. trænerne.

 

I mellem passene var der udflugt for talentholdene til det berømte fyr i Hirtshals som alle svømmerne på elite og årgangsholdene rigtig godt kender, da det oftest er her man løber til når der en straf fra trænerne. Ellers var der afslapning fra årgangsholdenes side og elite holdet var i hallen til fysisk udfoldelse i form af fodbold inden aftensmaden.

Talentholdene var først til det store salatbord og kalkunsteg og efter fulgte eliteholdet. Årgangsdrenge kom efter hvor der også kom Hot Wings til så lidt ekstra til dem og pigeholdet kom til sidst.

 

Til aftenpasset blev der trykket rigtig godt igennem på alle holdene og man kunne mærke på trænere og svømmerne at det var nu træningslejren for alvor startede.

Efter passene var det sengetid for talentholdene. Drenge årgangsholdet havde lige lidt straf som skulle udføres så det blev lige til 4 gange frem og tilbage til det berømte fyr i Hirtshals. De var MEGET trætte da de kom tilbage!.

Derefter var det sengetid for årgangsholdene, mens eliteholdet lige trak den lidt da de ikke er dem der skal først op. I morgen er det årgangsdrengene som har den tidlige tid så de skal op kl. 04:45. Godnat.

 

Dagens kommentar kom fra Monica fra årgangspigeholdet som under svømningen kom op ved 15 meter og spurgte Simon om det nu ikke var en hel bane uden luft som de skulle svømmeJ, hvilket Simon fandt utrolig sjovt.

 

 

Dag 3+4

 

Endnu et par dage er gået her i Hirtshals. Talentholdene har haft fornøjelsen af de tidligere morgentimer i går til morgentræning mens det var årgangsholdene i tirsdag fra klokken 6-8. Der har dog ikke været meget brok over denne tidlig tid men der er blevet givet gas i vandet.

Eliteholdet har også været i vandet 2 gange om dagen og er begyndt at give den mere og mere gas jo længere frem vi kommer på ugen.

 

Tirsdag aften var der det årlige natløb for alle hold. Alle blev delt op i 8 hold og trænerne havde arrangeret at tage en af svømmerne til fange og tage hans VAT trøje. Det faldt ikke i god jord og svømmerne iførte sig krigsmaling og kampudstyr inden de skulle ud i natten. Her skulle de igennem 6 poster med forskelligt indhold. Den første post var en smagstest hvor der bl.a. blev smagt på kaffe til svinefedt. Herefter var det tid til at gå til fyret hvor der skulle bygges den højst mulige menneskepyramide. Jagten fortsatte ned gennem en nedlagt bunker og op af en skråning hvor der skulle hentes vand på tid. De sidste to poster var en samarbejdsopgave og en spørgequiz om trænerne.

Svømmerne vidste godt at der var trænere ude på ruten men trænerne skræmte også svømmerne alt hvad de kunne til stor fornøjelse for alle. Turen var dog plaget af meget regn, men alle tog det med et smil selvom alle blev gennemblødte:-).

 

Onsdag var vi på tur til Nordsø museet og se fisk og sæler. Det var et stort hit hos de små talentsvømmere som havde en rigtig god eftermiddag. VAT svømmerne syntes også at det var interessant.

 

Torsdag tager talentholdene hjem og VAT bliver frem til søndag men mere om det senere.

 



Senest opdateret: Torsdag, 20. oktober 2011 14:55
 
Banner
Banner
Banner